Vi har også sørget for, at dit barn kan ligge trygt på gulvet og følge med i træningen. Vores træninger er designet til at være styrke-, cardio- og HIIT-baserede. Udover dette lægger vi vægt på genopbygning af mavemuskler, og generel core! Uanset dit niveau og eventuelle skader, er du velkommen hos os. Vi har fysioterapeuter tilknyttet klinikken, som vi kan rådføre os med, hvis det skulle være nødvendigt.
Vi afholder holdtræning tre gange om ugen: mandage, onsdage og fredage kl. 10-11. Prisen er 150 kr. pr. gang. Hvis du køber et klippekort med 12 klip, får du det til 10 klips pris og dermed sparer du 300 kr.!
Vi ser frem til at tage imod dig og dit barn.